Klamydiatestens sikkerhed
Vores test er en hjemmeprøvetagningstest
Der er forskel på vores test og den, som nogle apoteker eller online udbydere sælger.
Forskellen på vores test og andre tests, der kan købes på nettet er, at vores test er den samme som den, der bruges hos praktiserende læger i Danmark - og den analyseres på samme vis på danske hospitaler. Det gør andre tests, man kan bestille online, ikke. Vi anbefaler ikke, at man køber eller anvender andre tests fra internettet.
Vores hjemmeprøvetagningstest adskiller sig således fra apotekernes udvalg af hjemmetests, som ikke kan anbefales, fordi de er for upræcise.
Du kan læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her.
Videnskabelig dokumentation samt rapporter fra Sundhedsstyrelsen understøtter validiteten af vores tests
Man kan være helt sikker på, at testen har lige så høj sikkerhed, som de tests, der foretages hos lægen.
Hvis du er interesseret i videnskabelig dokumentation for dette, så kontakt os endelig på klamydiatest@sexogsamfund.dk. Du kan også læse de videnskabelige artikler i boksen til højre.
Testtype og testmærke
Klamydiatestens type og mærke afhænger af, hvilken region den unge er tilknyttet. Nedenfor ses en oversigt over, hvilken klinisk mikrobiologisk afdeling, den enkelte testbruger er tilknyttet:
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Region Sjælland, Slagelse Sygehus
Unge fra Lolland kommune
Til penis: Urintest, BD Probetec
Til skede: Vaginalpodning, BD Probetec
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Region Hovedstaden, Hvidovre Hospital
Unge fra Ballerup Kommune, Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune, Hillerød Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune samt Københavns Kommune
Til penis: Urintest, HOLOGIC Aptima "Urine specimen Collection Kit"
Til skede: Vaginalpodning, HOLOGIC Aptima "Multitest Swab Specimen Collection Kit"
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
Unge fra Kolding Kommune
Til penis: Urintest, HOLOGIC Aptima "Urine specimen Collection Kit"
Til skede: Vaginalpodning, HOLOGIC Aptima "Multitest Swab Specimen Collection Kit"
Hvilke sexsygdomme tester hjemmetesten for?
Hjemmeprøvesættet tester for chlamydia trachomatis og neisseria gonorrhoeae.
De unge henvises til at kontakte deres egen læge eller en sexsygdomsklinik, hvis de oplever symptomer på smitte med en sexsygdom, eller hvis de er bekymrede for at være smittede i endetarm eller svælg.
Videnskabelig dokumentation
Chlamydia trachomatis Load at Matched Anatomic Sites: Implications for Screening Strategies
Screening for klamydia med hjemmetest: en medicinsk teknologivurdering
Molecular Detection of Chlamydia trachomatis and Neisseria gonorrhoeae
Self-obtained vaginal swabs for PCR chlamydia testing: A practical alternative