FAQ

Find dine svar her

  • Unge til og med 24 år, der bor i Frederiksberg Kommune og Hillerød Kommune.
  • Unge mellem 15-25 år, der bor i Ballerup Kommune, Gentofte Kommune og Københavns Kommune.
  • Unge mellem 15-29 år, der bor i Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Kolding Kommune og Lolland Kommune.
  • Unge som har modtaget en sms om klamydia hjemmetesten fra Sex & Samfund.

Hvis du har haft ubeskyttet sex, kan du blive testet for sexsygdomme ved din egen læge eller på en klinik. Du kan via linket her finde den nærmeste klinik nær dig, hvor du kan få taget en gratis klamydiatest.

Kuverten er en diskret hvid kuvert. Der står ikke noget om klamydia eller andre sexsygdomme på kuverten. Navnet “Sex & Samfund” fremgår heller ikke på kuverten.

Klamydiatesten tester for klamydia og gonoré. Gonoré er mere sjælden i forhold til klamydia og giver stort set samme symptomer.
Hvis du er testet positiv for gonoré, sender vi en mail med testsvaret samt en seddel som dokumentation til din egen læge, som skal give dig behandling. Behandlingen er piller, ligesom ved klamydia, men en anden slags piller. Læs mere om gonoré her.

Hvis du mener, at du er smittet i endetarmen, oralt eller med andre sexsygdomme, bør du henvende dig til din egen læge eller på en af landets sexsygdomsklinikker, der findes forskellige steder i landet.

Det gælder også hvis du oplever tydelige symptomer som; kløe, svie, udslæt, underlivssmerter, udflåd eller pletblødninger. Læs mere om sexsygdomme her.
 

Den test du får tilsendt, er den samme, som bruges hos praktiserende læger og på sygehuse, og den bliver undersøgt på samme måde i laboratoriet.

Forskning har vist, at testen er lige så sikker, når unge selv tager prøven efter en brugsanvisning, som når den praktiserende læge tager prøven.

Det skyldes, at nyere laboratoriemetoder er meget fintfølende, og man derfor kun skal have meget få bakterier i prøven, for at testen kan opdage dem.

Men ingen test er 100% sikker. Hverken når lægen udfører prøvetagningen, eller når du selv gør det. Derfor er det en altid god ide at lade sig teste, før man har ubeskyttet sex med en ny partner. Desuden skal du altid gå til lægen og blive undersøgt, hvis du har symptomer.

Du skal også være opmærksom på, at du først kan tage klamydiahjemmetesten to uger efter du har haft sex. Dvs. at testen først virker to uger fra den dag, hvor du tror du kan være blevet smittet

Du skal bruge koden til at få testsvaret. Hvis du kom til at slette SMS'en eller mailen med koden, kan du bede os om at sende din kode igen ved at sende en mail til klamydiatest@sexogsamfund.dk og oplyse dit fulde navn.

Når der er gået 14 dage kan du gå ind på www.klamydiahjemmetest.dk. Hvis dit svar ikke kommer frem på hjemmesiden kan det være forsinket eller der kan være sket en fejl. I så fald har du følgende muligheder:

 

Vores afsender-mail indeholder ordet 'sex', som kan blive opfattet som spam-ord. Hvis du ikke modtager svar fra os, så tjek din spam-indbakke.

Hvis du testes positiv, skal du hurtigst muligt behandles. Her kan du læse trin for trin, hvad du skal gøre:

  1. Log ind med din kode for at se dit svar.
  2. Er testen positiv, guides du trin for trin.
  3. Klik på linket ”print svarseddel" - her er alle oplysninger om din test til lægen.
  4. Bestil tid hos din læge og medbring svarsedlen til din læge, som dokumentation for, at du er smittet med klamydia.
  5. Vil du ikke snakke med din læge, kan du møde op hos Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik. Dette gælder dog kun for personer, der bor i Region Hovedstaden.
  6. Hent tabletterne på apoteket, når du har fået recepten til dem af din læge. De koster omkring 220 kroner og skal tages i syv dage.
  7. Brug kondom i mindst 14 dage efter og giv dine tidligere og nuværende sexpartnere besked, så de også kan blive testet.

Denne hjemmeside er lavet af foreningen Sex & Samfund for at gøre det nemt for dig at blive testet for klamydia. Formålet er at mindske de barrierer, som nogle kan have for at lade sig teste for klamydia og gonoré. En hindring kan f.eks. være at skulle besøge sin egen læge for at få taget en test. Denne hindring fjernes ved at kunne bestille en hjemmetest på denne hjemmeside.

Sex & Samfund samarbejder desuden med en række kommuner, som har ønsket at tilbuddet skulle gælde unge i deres kommune - det er derfor, at det ikke er alle unge i Danmark, der kan bestille en test. 

Sex & Samfund skal bruge dit navn, CPR-nummer og adresseoplysninger for at kunne sende en klamydiatest til dig. Vi behandler oplysningerne fortroligt og i overenstemmelse med persondataloven og Datatilsynets krav til personfølsomme data.

Når du bestiller en klamydiahjemmetest, giver du samtykke til, at Sex & Samfunds ansatte kan behandle dine oplysninger, dvs. dit navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, CPR-nummer og testsvar.

Læs mere om brugerbetingelserne for bestilling af en hjemmetest her.

Dit testsvar vil automatisk fremgå på www.sundhed.dk. Du og din egen læge har adgang til dit testsvar her. Står der, at testen er "positiv" betyder det, at du er smittet med klamydia. Hvis der står, at testen er "negativ", betyder det, at du ikke er smittet med klamydia.