Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kan jeg være gravid efter fortrydelsespille?

Pige/Kvinde på _ år (119171)

Spørgsmål:

Hej, jeg havde for en uge siden sex hvor kondommet faldt af, og han kom så ind i mig. Vi havde sex 3 dage før min mulige ægløsning men i min frugtbare periode. Jeg tog 12 timer senere en fortrydelses pille, men har siden da haft mange kramper og nu pletblødninger. Min pletblødning er startet 3 dage efter min mulige ægløsning (ifølge min cyklus app). Kan det være tegn på graviditet og hvornår er det smartest at tage en graviditetstest?

Svar:

Hejsa!
 
Du har reageret helt korrekt og har taget nødprævention som du skulle. Det er rigtig godt. Det kan give nogle bivirkninger som b.a. kvalme, hovedpine, ondt i maven og evt. blødningsforstyrrelser.

Det er en rigtig god ide at tage en graviditetstest. Fordi det kun er en uge siden i have ubeskyttet sex, så kan du tage en test om 2 uger eller når du burde have fået menstruation almindeligvis.
Nødprævention kan give blødningsforstyrrelser efterfølgende, så det er muligt, du ser pletblødning af den årsag.
Det er rigtigt at nogle kan opleve pletblødning, når man er gravid. Det er dog mere sandsynligt at dette er en tidlig menstruation. Vi anbefaler dig at tage en graviditetstest når du ”burde have fået” menstruation eller om to uger (altså 3 uger fra samlejet).

Hvis du I så fald er uønsket gravid, så kan du kontakte din læge eller en gynækolog (google er din ven). Hvis du ikke er gravid, så kan de være en god ide at få en samtale med din læge, for at se hvilken prævention, som vil fungere for dig i fremtiden.
 
Mvh Sexlinien, xx16
P.s. Desuden anbefaler vi at blive testet for sexsygdomme efter ubeskyttet samleje.