Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Oplever at rejsningen sommetider svigter

Dreng/Mand på _ år (119232)

Spørgsmål:

Jeg er jo af og til sammen med en pige og det kan jeg også rigtig godt lide. Jeg går j på gym og vi har en del fester og efter en fest er det jo også almindeligt man er sammen med en pige. Hvis jeg ved jeg skal være sammen med en passer jeg på ikke at drikke for meget for jeg ved det går ud over rejsning. Jeg har det jo allerbedst når den er rejst og virkelig stenhård for så kan jeg mærke pigen er glad og vi kan lave alt muligt med den. Men jeg synes jeg oplever for tit at den begynder at falde og så skal jeg virkelig arbejde for at få den op igen. Det tager noget af fornøjelsen for jeg blir jo nervøs. Ved altså bare ikke hvorfor det sker. Jeg ligger altid kun med søde attraktive piger så det er ihvertfald ikke deres skyld. Jeg vil jo helst have knaldhård pik hele tiden (altså selvfølgelig indtil jeg er kommet) for så har pigen og jeg det bedst men det sker altså ikke altid. Jeg synes enlig ikke jeg er nervøs men alligevel oplever jeg den falder midt i det hele og så må jeg arbejde den op igen. Det er begyndt at blive et problem for mig. Please hjælp mig, hvad skal jeg gøre?

Svar:

Hej med dig, og tusinde tak for dit spørgsmål!

Det er dejligt at høre, at du nyder gymnasielivet og har sex med nogle søde piger. Som du selv også skriver, så kan alkohol godt påvirke rejsningen. Og også i sådan en grad, at penetrationssex ikke kan gennemføres. I de fleste tilfælde hos unge mænd, vil enten alkohol, præstationsangst, tankemylder eller stress være årsagen til rejsningsproblemer, det er altså sjældent at de drejer sig om et fysisk problem. Derfor, vil du nok opleve, at dette blot er en kort periode i din ungdom, og at det ikke er et problem der bliver ved med at følge dig. Vi har dog nogle råd, som du måske kan bruge. 

1) Når du er sammen med en pige, så prøv at tænk på, at for hende betyder det højst sandsynligt lige så meget (for nogen helt sikkert mere) at blive rørt på hele kroppen. At blive slikket, kysset, nusset. Hun kan gøre det samme på dig. For det er bestemt ikke alt slags sex, hvor en stenhård rejsning er nødvendigt. 
2) Sæt ord på hvordan du har det, hvis det kniper med rejsningen. Piger kan også opleve at de har svært ved at blive våde, eller at de spænder, selvom at de er tændte og har lyst til den de har sex med. Det er jeres begges ansvar, at det bliver dejlig sex - og nogle gange så bliver det bare ikke perfekt, og det er helt okay. Lige som at det heller ikke altid er hver en fødselsdag eller tur i byen der nødvendigvis bliver fed, og lige så vellykket som man kunne ønske sig. Spørg om I kan holde en pause hvis du har brug for det. Og her kan du så fokusere på hende, eller I kan putte. 
3) Det kan nemt være en ond cirkel, når rejsningen først har svigtet én gang. For frygten for at det kan ske igen, kan faktisk gøre, at det bliver svært at slappe af, også selvom man måske ikke føler sig nervøs. Det kan måske hjælpe, hvis du når du tager hjem med en pige, ikke har så store forventninger til at I nødvendigvis skal have sex, men at det måske er godt nok, hvis I bare putter og hygger. 
4) Prøv at læg alkoholen helt på hylden for en aften, og se om det gør nogen positiv forskel for dig.
5) Husk at vi alle er mennesker, og at det er fuldstændig normalt at opleve rejsningsbesvær i ny og næ. 

Vi håber at du fik svar på dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du kan også kontakte os på telefonnummer: 70 20 22 66. Vi har åbent for vores telefonrådgivning på alle hverdage mellem kl. 15 og 19. 

De bedste hilsner Sexlinien
xx132