Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Av! Hvorfor er min penis rød og øm?

Dreng/Mand på _ år (118886)

Spørgsmål:

Jeg er sammen med en pige for tiden, men kan ikke have sex pga mit pikhoved er for ømt, det bliver helt rødt og tørt når jeg prøver, nogle tips til hvad jeg kan gøre?

Svar:

Hej med dig! Tak for dit spørgsmål!



Det lyder slet ikke rart med et ømt og rødt penishoved. Der kan være forskellige årsager til dette. Afhængig af hvor hårdhændet du har været med penis, så er det selvfølgelig muligt at der er blevet mast og slidt således at du har givet dig et blåt mærke eller en hudafskrabning. Men hvis dette ikke er oplagt, så ville jeg tænke mere over følgende:
  1. Du kan have herpes. Det kan vise sig som ømhed, blære, sår og udslæt. Det forsvinder typisk indenfor 4-6 uger ved første udbrud og 1-2 uger ved følgende udbrud. Herpes kan du få behandling for med en recept hos lægen, som kan forbedre symptomerne, men ikke fjerne sygdommen. Herpes er ikke farligt.
  2. Det kan være du har en sexsygdom som fx klamydia. Ikke alle får symptomer, når de har en sexsygdom. Men symptomerne kan være som du beskriver. Du kan få dette undersøgt ved at tage til egen læge og lave en urinprøve.
  3. Du kan have forhudsbetændelse, som kan vise sig som smerte, kløe, svie, hævelse og rødme ved penishovedet og forhuden. Dette kan man behandle med god hygiejne og skylning. Hvis det ikke bedres så skal du kontakte egen læge. Det kan også skyldes en snæver forhud. Der kan man opleve at forhuden ikke kan trækkes tilbage over penishovedet. Dette kræver selvfølgelig at man har forhud og ikke er blevet omskåret. Hvis dette er tilfældet, så skal du også kontakte egen læge.
  4. Det kan skyldes en svampeinfektion. Som kan give røde og irriterede slimhinder med udflåd og hvide belægninger. Dette kan også skyldes snæver forhud eller manglende hygiejne. Derfor er det vigtigt at vaske penis og trække forhuden tilbage, når man vasker sig.
  5. Du kan have fået en allergisk reaktion mod noget, hvis du har puttet en creme på penis eller der er noget i dine underbukser du ikke kan tåle.
  6. Mindre sandsynligt ud fra de symptomer som du beskriver, så kan det måske skyldes kønsvorter, som kan give kløe og blomkålslignende vorter. Dette kan undersøges af egen læge.
 
Hvis ingen af de ovenstående svar får dig til at tænke ”Ah ja! Det var lige det!” eller hvis dette har stået på i længere tid, så vil vi anbefale dig at få en tid ved egen læge. Det kan være du har en sexsygdom, en hudsygdom eller noget forhudsforsnævring.
 
Hvis du har flere spørgsmål så er du velkommen til at skrive til os, ringe på 70202266 eller chatte med os.
Mvh Sexlinien, xx16