Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvilke sexstillinger er gode?

Pige/Kvinde på _ år (117869)

Spørgsmål:

Hej Jeg er en pige der er meget træt af den samme stilling under sex. Mig og min kæreste har haft sex i et års tid og har altid brugt den samme stilling. Missionærstillingen. Er blevet lidt træt af den stilling, men ved ikke hvordan jeg skal sige det. Hvordan kan man sige det og hvornår? Og hvilke stillinger er gode at starte med?

Svar:

Hej med dig!

Det lyder spændende, at du gerne vil udforske forskellige sexstillinger med din kæreste. Det kan godt være lidt svært at snakke om sex, hvis man ikke er vant til det. En god måde at åbne samtalen på, kan være at spørge ind til, hvad ens kæreste godt kan lide eller tænder på. Man kan også selv foreslå en konkret stilling, eller fortælle hvad man tænder på og kunne tænke sig. Så bliver det et fælles projekt, hvor man sammen kan prøve nogle ting af, i stedet for at der er en, som bliver kritiseret. Det er rigtig sundt at snakke om sex med sin kæreste, og det kan også være med til, at styrke forholdet. Når man først har åbnet samtalen om sex, så kan det blive super sjovt og spændende at være nysgerrige og udforske sig selv og hinanden sammen.   

Sex og sexstillinger kan se ud på mange forskellige måder. Det kan indebærer sex i skeden, men man kan også eksperimentere med at stimulere klitoris og røre andre steder på kroppen fx fødderne og ørene. Det er faktisk sådan, at de fleste med skeder kan opnå en orgasme.

Her er eksempler på forskellige sexstillinger, hvor man kan have sex i skeden fx med med fingre, tunge, dildo, pik eller andet. Stillingerne kan bruges uanset hvilket køn du og din partner har. Der findes mange flere stillinger, men det vigtigste med stillinger er, at de føles rare for alle partner. Ikke at man har prøvet dem alle sammen, eller gør det på en bestemt måde. Man kan også bruge dem med eller uden penetration, og de kan varieres i uendelighed - det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser.
Doggy-style - den ene står på alle fire, og den anden står på knæ bagved, underliv mod underliv.
Sidelæns - man ligger ”i ske” og har sex.
69’eren - man ligger ovenpå hinanden eller på siden med ansigt mod underliv, og giver hinanden oralsex (slikker/sutter) samtidig.
Saksen - de to par ben flettes ind imellem hinanden, så man ligger kønsorganer mod kønsorganer med hovedet i hver sin retning.
At ride - den ene ligger på ryggen og den anden sidder ovenpå den andens underliv.

Vi håber, at du fik svar på dit spørgsmål. Du er velkommen til at kontakte os igen. Det kan du gøre alle hverdage fra 15-19 på chat eller telefon 70 20 22 66. 

Hilsen Sexlinien
XX131
 
Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.