Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Svært ved at opnå orgasme

Pige/Kvinde på _ år (117600)

Spørgsmål:

hej jeg skriver til jer om et problem som jeg enlig har gået med altid som jeg håber du måske kunne have et råd til ikke sikkert du kan hjælpe men tager shangcen jeg er en pige på 26 som er meget frostrert over jeg har så svært ved at opnå orgasmer under samlege har få gange fået klitorisorgasme er ikke sket mange gange men har aldrig opnået skede orgasme sprøjteorgasme og såden og er begyndt og tænke det mig der noget galt med har du ideer til hvad jeg kan gøre for at opnå dette ville tantra massage kunne gøre noget eller dkal jeg lave nogle øvelser håber i kan hjælpe 

Svar:

Hej med dig. Tak for dit spørgsmål.
Der er ikke noget galt med dig. Mange kan opleve, at det kan være svært at opnå orgasme under sex, og det er der forskellige årsager til. De mest almindelige er stress, træthed, alkohol eller en psykisk blokering. Det kan eksempelvis være, hvis man ikke slapper helt af, ikke føler sig tryg i situationen eller hvis man føler præstationspres for at skulle leve op til, hvordan man skal ”være” i den seksuelle situation.

Du skriver, at du få gange har oplevet en klitorisorgasme, men ikke har oplevet skede- og sprøjteorgasme. Klitorisorgasme er den mest almindelige form for orgasme for kvinder og personer med en skede og er ét af de mest følsomme steder på kroppen. Mange personer med en skede har svært ved at få en orgasme udelukkende ved samleje i skeden. Så hvis du ikke oplever orgasme ved samleje i skeden, så kan du prøve at stimulere klitoris, kønslæber eller skedeindgangen samtidig. De er nemlig alle meget følsomme steder på kroppen.

Faktisk kan det tit være et problem, at klitoris ikke bliver berørt, hvis du har samleje i skeden, fordi det kan gøre det sværere at få orgasme gennem et samleje. Så hvis du har samleje i skeden, så kan du også prøve at finde stillinger, hvor underlivet kan gnubbes eller presses på klitoris. Du kan også bruge dine fingre imens. Du kan finde mere information om klitoris her.

Du nævner også sprøjte- og skedeorgasmer. Sprøjteorgasmer er svære at blive klog på, og det er langt de færreste kvinder, som sprøjter, når de får en orgasme. Det er meget forskelligt, hvad der giver en sprøjteorgasme. Nogle oplever at sprøjte, når de stimuleres ved G-punktet, men rigtig mange får en orgasme uden der kommer væske ud. Du kan læse mere om sprøjteorgasmer her.

Derudover er det altid en god ide selv at undersøge og udforske, hvad du tænder på. Hvordan kan du godt lide at blive berørt og hvad tænder dig? Jo bedre du kender dig selv, din krop og hvad du godt kan lide, jo bedre kan du også fortælle og vise det til dem, du har sex med. En måde at undersøge dette på er gennem onani. Du kan læse mere om onani her.

Vi håber, at du har fået svar på dit spørgsmål. Ellers er du altid velkommen til at skrive eller ringe herind igen på telefon 70 20 22 66.
Hilsen Sexlinien, xx133.

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema herDet kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.