Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvordan får man en hel pikken i munden?

Pige/Kvinde på _ år (119696)

Spørgsmål:

Hvordan får man hele hans pik i munden?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål!

De færreste har en mund der er stor nok til, at der kan være en hel pik inde i den. Derfor kommer pikken ofte en smule ned i halsen på personen, der gerne vil have hele pikken i sin mund. Det er det, man også kalder 'deep-throating'. Nogle personer kan godt lide følelsen af at deep-throate, men der er også mange der gør det uden at have så meget lyst, fordi deres partner tænder på det - eller fordi de tror, at partneren tænder på det. Det er vigtigt for os at understrege, at man ikke behøver at have en hel pik i munden, hvis det ikke er noget man har lyst til eller tænder på.

Men hvis man selv har lyst til og tænder på at have hele pikken i munden, er det selvfølgelig noget, man godt kan gøre. Mange oplever at 'kast-op'-refleksen går i gang, når noget stort kommer langt ned i halsen, og det er tit det der gør dybe blowjobs (deep-throating) besværlige eller ligefrem ubehagelige. Derfor er det også vigtigt, at man aftaler, at personen som giver blowjobbet, skal styre og have kontrollen. Det er vigtigt, at det er muligt at få pikken ud af munden, hvis man pludselig mærker 'kast-op'-refleksen eller får svært ved at få luft. Det er også et godt tip, at gå langsomt frem og ikke prøve at få hele pikken i munden og halsen på én gang - ellers kan man godt blive overrumplet, og det kan begynde at føles ubehageligt. Et sidste praktisk råd vi kan give er, at det kan hjælpe hvis man ligger i en position, hvor munden og halsen er nogenlunde 'lige'. Hvis man har hovedet bøjet lidt bagover, er der en mere 'lige linje' fra munden til halsen, og det kan gøre, at pikken lidt lettere kan glide ned i halsen.

Det er vigtigt for os igen at understrege, at selvom deep-throating kan være frækt og dejligt, så kan det også være ubehageligt og føles som for meget, hvis ikke man går stille og roligt frem - og at man gør det, fordi man selv har lyst.

Vi håber det har været svar på dit spørgsmål. Hvis du gerne vil vide mere, er du velkommen til at skrive til os på chat eller ringe på  70 20 22 66 alle hverdage mellem 15 og 19.

Med venlig hilsen, 
Sexlinien, xx140