Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Onanere uden arme?

Pige/Kvinde på _ år (119432)

Spørgsmål:

Jeg har fået amputeret mine armé efter en ulykke har hjælp til alt nu ble skift osv men kunne godt tænke mig at onaner men er det okay at at få min mor eller søster til at gøre det eller er det bedst med en veninde og hvordan siger man det

Svar:

Hej, og tak for dit spørgsmål!

Det lyder da dejligt, at du har lyst til at onanere, og at du gør dig nogle tanker om, hvordan det kan lade sig gøre på en god måde!

Du fortæller, at du får hjælp til alt, efter du fik amputationen. Du spørger så, om det er okay at få din mor eller søster – eller måske en veninde - til at hjælpe dig. Derfor tænker vi om det mon er din mor og søster som er dine hjælpere i hverdagen? Eller har i mon nogle andre ansat, som hjælper dig nogle gange?
Uanset hvem der hjælper dig, så er det måske en god ide, at i får noget hjælp til at tale om, hvordan du bedst muligt får et godt sexliv – uden at det bliver grænseoverskridende for hverken dig, eller dem der hjælper dig. For eksempel kan det måske være rart for både dig og din familie, at du ikke er afhængig af deres hjælp, for at kunne have sex med dig selv.

Det kunne måske være en god idé at finde én ude fra at snakke med, om hvordan du får bedst mulighed for at udleve din seksualitet på en god og tryg måde. Har du mon en fysioterapeut, læge eller psykolog for eksempel, som du godt kan tale med om sex og onani?
Ellers kan i prøve at kontakte en seksualvejleder eller sexolog, som kan hjælpe med at finde ud af, hvad der ville være de bedste løsninger for dig. På scleroseforeningens hjemmeside, har de også en guide til, hvordan man kan snakke med sin personlige hjælper om sex mens man sørger for, at ingen får overskredet deres grænser.

Men det kan også være, at du kan onanere helt uden hjælp fra andre?
Det er generelt meget individuelt, hvad der føles godt for forskellige mennesker, og hvad de har lyst til og tænder på. Og der findes mange måder at onanere på! Det kan derfor også sagtens være, at du kan komme til at onanere på en måde, hvor du ikke behøver andres hjælp til at komme i gang. Nogle onanerer for eksempel ved at gnide underlivet/skeden/fissen mod en pude eller en dyne, så klitoris bliver stimuleret. Der findes også sexlegetøj, som måske kan gøre det nemmere for dig. For eksempel findes der vibratorer, som man kan lægge på en stol eller sin seng, og så gnide sig mod mens de vibrerer. Der er også dildoer, som kan sættes fast med sugekopper på gulv, stole eller vægge. De kræver altså ikke at man holder, og styrer dem med hænderne. Du kan læse mere om både onani, grænser og sex med andre på sexlinien.dk.

Vi håber rigtig meget, at du kan bruge vores svar til noget! Ellers er du altid meget velkommen til at kontakte os på chat eller telefon: 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15:00-19:00. Vi taler også rigtig gerne med dig om, hvordan du kan starte denne her samtale om sex, med dem som hjælper dig.
Hilsen Sexlinien!
xx143