Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvordan lægger jeg op til sex på en afslappet måde?

Dreng/Mand på _ år (117903)

Spørgsmål:

Min kæreste har lyst til sex - MEN kun når hun har ro i hovedet. Hvordan kan jeg gøre hende tryg eller give hende ro i hovedet? Altså hvad betyder en “afslappende” måde at lægge op til sex på? Hun er en skrøbelig lille sag, og jeg synes at hun er sød. Men jeg synes også at hun er ret lækker! (så jeg er nok også lidt ivrig/voldsom, når jeg lægger op) Hvordan gør jeg noget, der tager tid eller er afslappende? Hvordan kan jeg starte et forspil, som kan nå at gøre hende våd? (hun må altid bruge glidecreme, fordi jeg ikke kan vente så længe, eller at hun bliver tør igen når hun bliver nervøs) Hjælp!!!!

Svar:

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål. Det lyder dejligt, at du har en kæreste, som du tænder meget på. Men som du selv siger, er det altid en god idé at bruge længere tid på forspil. Tør skede er en udbredt problematik, når man er nervøs for at have sex eller vil undgå penetration. Det kan skabe en form for angst hos din kæreste, at hun ikke kan være med seksuelt, når du lægger op til det. Når I bruger glidecreme til at fremskynde processen, kan konsekvensen være, at hun inderligt ikke har lyst til at have penetrationssex, men glidecreme gør det muligt. På den måde kan hun få en dårlig oplevelse som gør det sværere for jer at have penetrationssex fremover. En god øvelse vil være, at I forsøger at have sex uden at have penetrationssex. Sex er nemlig meget andet end penetrationssex. Prøv evt. at fokusere mere på hendes nydelse. Lyt til hendes kropssprog og spørg hende om, hvad hun tænder på. Mærk efter om hun udviser tegn på, at hun ikke har lyst til, hvad der foregår. Spørg hende løbende, om hun føler sig tilpas og forsikr hende, at det er okay at sige til og fra. Hun er nemlig den der kan guide dig allerbedst i, hvordan hun kan få større lyst til sex.

Vi håber, at svaret er en hjælp. Du kan skrive ind igen, chatte med os eller ringe til os på 70 20 22 66 alle hverdage mellem kl. 15-19.
xx134

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!