Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Rejsningsproblemer

Dreng/Mand på _ år (117304)

Spørgsmål:

Hej. Er lidt i problemer. Er blevet skilt for et år siden. Og der efter er der sket noget dernede. Har haft nogen rejsning problemer. Den vil heller bliver ordenligt stiv. Og har jeg fundet en mega sød pige. Og der er slet ikke liv i den. Meget lidt over forspillet. Men når der skal ske noget, virker den slet ikke. Og det er første gange den slet ikke vil noget. Har tabt en masse kg, og får da noget motion. Hvad kan jeg gøre??

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Mange mænd vil i løbet af livet opleve rejsningsproblemer. Det kan være dybt frustrerende at kroppen ikke følger med lysten, men ikke desto mindre er det et ganske almindeligt problem, som også ofte kan afhjælpes. Så der er håb forude!
Først og fremmest er et vigtigt at du får bestilt en tid hos din læge. Lægen kan nemlig udelukke, hvorvidt der er tale om et fysiologisk problem. Hvis lægen kan udelukke en fysiologisk grund, så vil det nok blive nødvendigt at kigge på hvilke psykiske problematikker der kan ligge bag. Mange udefrakommende begivenheder kan påvirke potensen; stress, store beslutninger, sorg, usikkerhed. I det hele taget store livsomvæltninger. Sommetider kan rejsningsproblerne desværre forstærkes af frygten for at rejsningen falder. Sådan så at der bliver skabt en ond cirkel. Du kan måske tale med den søde kvinde om det. Du kan f.eks. fortælle at du synes at hun er rigtig skøn, men at det pt. er lidt som om at din krop ikke gør hvad du vil have den til. Men at du er i gang med at tage hånd om sagerne. 

Vi håber at du kan gøre brug af svaret. Hvis ikke er du mere end velkommen, til at skrive igen.
Bedste hilsner Sexlinien
xx132

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.