Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Undgå sæd ved blowjob

Pige/Kvinde på _ år (117803)

Spørgsmål:

Jeg er en ung kvinde der har et problem, som skaber problemer i mit sexliv med min faste kæreste. Mit problem er sæd, jeg kan ikke lide at få det på huden og jeg kan ikke lide smagen. Min kæreste ønsker brændende at få blowjobs af mig, men jeg kan ikke lide smagen og konsistens af hverken presæd og sæd. Det er ikke fordi at jeg ikke ønsker at kunne tilfredsstille ham. Hvordan kan jeg arbejde mig hen mod at kunne give ham, det Blowjob han så brændende ønske sig at få af mig?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål!
 
Det lyder til at være en frustrerende situation, du er i. Først og fremmest er det vigtigt at nævne, at man selvfølgelig ikke skal have former for sex man ikke har lyst til. Med andre ord, skal du ikke give din kæreste et blowjob, hvis ikke du har lyst eller bryder dig om det.

Det lyder til, at din kæreste meget gerne vil have, at du giver ham et blowjob. Har du prøvet at tale med ham om, hvordan du har det med det? Hvis ikke, kan du måske vise ham det spørgsmål du har stillet til os.

Hvis du har lyst til at give ham et blowjob – og at det er smagen og følelsen af sæd, der holder dig tilbage, kan i prøve jer frem med flere ting. Du kan fx aftale med din kæreste, at når han er ved at opnå orgasme, siger han til, så du kan fjerne dig og undgå at få hans sæd i munden. Det er også muligt at tilføre glidecreme med smag for at skjule smagen af (præ)sæd. Hvis du gerne vil være helt fri for hans sæd, er det også muligt at sætte et kondom på penis inden du giver et blowjob.

Desuden er det væsentligt at understrege, at der findes rigtig mange andre måder end lige netop blowjobs, du kan tilfredsstille din kæreste seksuelt på. Prøv at åbne op for snakken, og spørg ham, hvad han ellers kan lide.
 

Vi håber, du fik svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at ringe eller skrive til os på chat alle hverdage mellem kl. 15-19.
 
Hilsen Sexlinien,
XX137