Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Sex efter positiv klamydiatest

Pige/Kvinde på _ år (117707)

Spørgsmål:

Hej Vi er et kæreste par der har fået klamydia. Vi er begge i behandling, men jeg (pige) er 4 dage fremme og han er kun 2 dage fremme. Min kæreste og jeg er kommet til at dyrke sex med kondom, 2 gange men stoppede hurtigt igen fordi det sveg helt vildt meget på mig (pige) idag har vi undersøgt man faktisk slet ikke må have sex hverken med eller uden Hvad gør vi? Er det nye piller der skal til eller er smitten startet forfra… Hvad skal vi gøre Mvh et nervøst kærestepar

Svar:

Hej, tak for jeres spørgsmål

Det kan jo ske for de bedste, at man kommer til at have sex, når man ikke "skal". Det er rigtigt, at man anbefaler afholdenhed, mens man er i behandling. Så undgår man med 100 % garanti det man kalder "ping-pong smitte", altså hvor man smitter hinanden frem og tilbage. Dog er kondom meget effektivt mod klamydiasmitte, så hvis I har brugt det korrekt, er behandlingen formodentlig stadig gældende. I kan bede jeres læge om en kontrolpodning tidligst en måned efter den positive test. I mellemtiden skal I ikke være nervøse eller bekymrede - selv hvis I mod al forventning stadig er klamydiapositive, er det ikke spor farligt at gå med en måneds tid ekstra. 

Vi håber, I fik svar på dit spørgsmål. I er mere end velkomne til at skrive igen eller fange os på chat eller telefon 70 20 22 66 på hverdage mellem 15 og 19, hvis du har flere spørgsmål. 
Mvh Sexlinien, Xx130

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.