Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Herpes

Dreng/Mand på _ år (117665)

Spørgsmål:

Hej jeg har fået herpes på kønsdelene og har nogle spørgsmål omkring dette… Herpes Hvad kan jeg gøre mod at det sker ofte? Samspil med højt blodsukker og min diabetes? Er det kun smitsomt under udbrud? Efter udbrud er man så “safe” i nogle dage eller uger eller noget? Smitter det under oralsex? Når man har udbrud skal man så bare røre det for at man kan blive smittet? Hvor smitsomt er det reelt set? Kan min partner dyrke oralsex på mig uden jeg har udbrud? Smitter det kun ved ubeskyttet sex under udbrud eller? Kan det gå i sig selv? hvis ja, hvordan ved jeg det er det? Bh en forvirret ung fyr på 22

Svar:

Hej! 
Tak for dine spørgsmål. 

Der er ikke rigtig noget, som du som sådan kan gøre mod, at herpes går i udbrud. De fleste vil kunne mærke, at et nyt udbrud er på vej, og man kan så begynde behandling allerede der. Det kan du snakke med din læge om.

I forhold til diabetes og højt blodsukker, så er der som udgangspunkt ingen sammenhæng mellem højt blodsukker og udbrud. Når det så er sagt, så er det vigtigt, at du passer din diabetes godt - på den måde er din krop ikke på overarbejde. Når kroppen er lidt på overarbejde - fx hvis man har været syg -  så kan nogle opleve at få herpes-udbrud nemmere. Det samme gælder for diabetes. Hvis du har meget svingende blodsukre, så kan det stresse kroppen. På den måde kan det være mere sandsynligt at få et nyt udbrud. 
Det er kun smitsomt lige op til og under udbrud. Du smitter ikke, når det er i ro. Når såret er helet, smitter du ikke.
Tiden i mellem udbrud er meget forskellig fra person til person. Hvis man er meget generet af mange eller smertefulde udbrud, så kan man snakke med sin læge om forbyggende behandling. 
Herpes kan smitte både ved oralsex, men også hvis fingre rører ved et udbrud og så derefter rør ved kønsdelene. Herpes er ret smitsomt, når det er i udbrud, men smitter ikke, når man ikke har udbrud. 
Din partner kan sagtens give dig oralsex, når du ikke har udbrud. Hvis du har udbrud, så kan du smitte hende. 
Herpes går som udgangspunkt ikke i sig selv, men det kan ligge i hvile i kroppen. Mange oplever, at de kun får ét udburd, og så aldrig får et nyt. 
Du kan læse meget mere om herpes lige her: Herpes

Vi håber, at det var svar nok på dit spørgsmål. Ellers er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os på 70202266. Vi har åbent alle hverdage mellem 15 og 19. 
Hilsen Sexlinien
XX116