Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Jeg er forelsket i min lærer

Dreng/Mand på _ år (118112)

Spørgsmål:

Hej er en dreng på 13 år Jeg er forelsket i min lærer hun stopper på min skole og 5 dage jeg har været forelsket i hende i et halv år når jeg sidder ude for min klasse og hun kommer og hjælper mig så overvejer jeg at sige hvordan jeg har det med hende ihåbet om at vi kan nå at være alene og snave og måske en da have sex men er bange for hendes svar da jeg kun er 13 år men hun er også singel så der for er der noget i mig der siger at jeg skal prøve og siger hvordan jeg har det med hende drømmer også om hende Håber i vil svare Hilsen en dreng på 13

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål,

Rigtig mange unge oplever at have følelser for - eller tænde på - sin lærer. Det er helt normalt, og det er helt ok at være vild med sin lærer.

Der er to paragraffer, som gør det ulovligt for din lærer at have sex med dig. Den ene er, fordi du er under den seksuelle lavalder på 15 år. En voksen over 15 år må ikke have sex med børn under 15 år. Du kan læse mere om den seksuelle lavalder her. Derudover har din lærer en autoritets-rolle i dit liv, som gør at hun - pga. sit arbejde - ikke må have sex med sine elever. Af de to grunde er det usandsynligt, at hun vil have sex eller snave med dig.

Din lærer er højst sandsynligt noget ældre end dig, og man er oftest to meget forskellige steder i livet, når man er 13 og når man er voksen, og derfor kan en relation med så stor en aldersforskel være svær. Men også ulige, da han vil være meget mere erfaren på flere områder i livet – også seksuelt. Du er et sted i dit liv hvor din seksualitet er ved at formes. Derfor vil det ikke være en god idé, hvis du prøver at snave eller have sex med din lærer.

Det kan være svært at håndtere, hvis man er vild med sin lærer og man ikke kan reagere på det. Nogle gange kan tankerne komme til at fylde mere, jo mere man prøver at fortrænge og undetrykke dem. Det er ikke forbudt at være vild med sin lærer, og det kan man jo godt nyde at fantasere om, selvom man ikke gør noget ved det. Desuden ændrer følelser sig hele tiden, så måske tankerne forsvinder helt af sig selv. Det kan være det sker, når nu hun stopper som lærer på din skole.

Vi håber at svaret kan hjælpe dig. Ellers kan du skrive ind igen. Du kan også chatte med os eller ringe på 70 20 22 66 alle hverdage mellem kl. 15-19. XX105

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!

Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema herDet kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.