Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Klar til barn, men kæresten er ikke

Dreng/Mand på _ år (117474)

Spørgsmål:

Hej brevkasse Jeg dreng på 19 som er klar til et barn men det er min kæreste ikke hvad skal jeg gøre og hvad kan man gøre

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål!

Der er faktisk ikke særlig meget du kan gøre. Hvis din kæreste ikke er klar, så er du nødt til at acceptere det, selvom det kan være svært. Hvis I ikke allerede har haft det, er det måske en god idé at tage en snak med din kæreste omkring hvad jeres ønsker hver især indebærer, og hvilke forventinger I begge har til fremtiden. At sætte et barn i verdenen og det ansvar der følger med, er for mange en kæmpe beslutning, og derfor er det også helt fair ikke at føle sig klar til det, eller måske endda slet ikke at have lyst til det nogensinde. Omvendt skal du naturligvis også lytte til dig selv - hvis du ikke kan leve med at vente på at blive far, så må du reflektere over, om hvorvidt forholdet er noget for dig. 

Vi håber at du kunne bruge svaret, og ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen. Du kan også skrive til os direkte på vores chat-rådgivning, eller kontakte os på telefonnummer: 70 20 22 66 - åbningstiderne er alle hverdage fra 15-19.

Bedste hilsner Sexlinien
xx132