Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(120403)

Blå mærker på mine ben efter orgasme?

Spørgsmål:

Hejsa Jeg skriver til jer, da jeg har et spørgmål. Det er således, at når jeg onanere, får jeg blå mærker på mine ben. Det er blå mærker der opstår få sekunder efter, jeg er kommet. De er helt blå og ømme. Dette sker oftest, men ville ikke tage til lægen, hvis det nu er helt normalt. Håber i kan hjælpe med det. Samt hvad det måske kan skyldes? Og om det er normalt ? De opstår primæret på underbene

Svar:

Hej med dig!

Det er ikke normalt, at man får blå mærker på benene af at onanere. Først og fremmest kan du prøve at lægge mærke til, om du måske får banket/presset dine ben mod noget undervejs, uden at du før har opdaget det? Prøv også at overvej, om de blå mærker kommer i andre sammenhænge, om om de altid er kommet, når du har onaneret? Tror du generelt, at du har en lettere tendens til blå mærker end dine venner har? Uanset vil vi anbefale dig, at gå til lægen, for at udelukke sygdom. Hvis du ikke vil sige, at det er efter en orgasme, at de kommer, så kan du måske bare sige, at de er kommet af sig selv. Når det er sagt, så vil vi opfordre dig til at fortælle det til lægen, som det er – de er vant til at høre lidt af hvert, og i sidste ende er dit helbred vigtigere end at undgå en lidt akavet snak.

Vi håber, at det var svar nok på dit spørgsmål. Hvis ikke er du meget velkommen til at skriver herind på chatten eller ringe på tlf. 70202266. Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.
Venlig hilsen
Sexlinien, XX131
Pige/Kvinde på _ år