Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Vil gerne have sex, men det gør ondt

Pige/Kvinde på _ år (117486)

Spørgsmål:

Hej, min kæreste og jeg har været sammen i snart et år. Vi er virkelig trygge ved hinanden og har i lidt tid gerne ville have sex med hinanden. Jeg har bare så mange smerter at han knap nok kan få en finger op. Jeg har selv prøvet, men det gør det også ondt, jeg kan ikke engang få en tampon op. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Mine veninder siger jeg bare lige skal få det overstået i øjeblikket, men det er svært. Min kæreste kan heller ikke lide at se mig have ondt. Vi har prøvet med glidecreme. Hvad kan jeg gøre?

Svar:

Hej og rigtig mange tak for dit spørgsmål!

Hvor er det dejligt at høre, at din kæreste og dig er trygge ved hinanden, og gør hvad I kan for at det skal blive en rar oplevelse for jer begge. Ud fra din beskrivelse virker det ikke til at det er din lyst der mangler, og det er helt forståeligt at det naturligvis er svært både for dig og din kæreste at det gør så ondt på dig. Der kan være flere forskellige årsager til at det gør så ondt på dig. For mange piger og kvinder har de brug for en del berøringer, kys, slik, osv. før de slapper nok af i underlivet til at det bliver rart at få noget op. Det er kun rart at få noget op, hvis man både er afspændt og våd. Selvom I bruger glidecreme til at gøre det mere fugtigt, så kan det stadig godt gøre for ondt, hvis du har mange spændinger i skeden. 

Men det er slet ikke sikkert at det er pga. af spændinger eller tørhed at det gør ondt på dig. Det kan også være at noget af din kønskrans sidder i vejen (/kønskransen er det der fejlagtigt før blev kaldt for jomfruhinden - det er dog ikke en hinde, men nogle slimhindefolder og bindevæv, der sidder rundt om skedeindgangen - det dækker ikke skedeindgangen, som man før har antaget at jomfruhinden gjorde) Det kan også være at du har nogle problematikker i skeden der gør at det er smertefuldt - måske svamp.  Det er nemlig ikke meningen at det skal gøre ondt at have sex - hos nogen gør det ondt første gang, og hos andre gør det ikke, men det er ikke meningen at det skal være så smertefuldt at man slet ikke kan holde det ud. 
Derfor - hvis det fortsætter med at gøre så ondt over det næste stykke tid (måske de næste par uger) så synes vi det er en god idé at du bestiller en tid til lægen, og får tjekket at alt er som det skal være. 

Vi håber at du kan bruge svaret, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du kan også kontakte os direkte på vores telefon eller chat-rådgivning. Vi har åbent på alle hverdage fra 15-19 på telefonnummer: 70 20 22 66

Bedste hilsner Sexlinien
xx132

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.