Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

stor risiko, for at blive gravid?

Pige/Kvinde på _ år (117430)

Spørgsmål:

Hej så mit spørgsmål er, hvis man er under 18, og har sex uden kondom, og det er ens første gang. Er der så stor risiko, for at blive gravid? Og hvis man ikke rigtigt kan fortælle sine forældre det. Og man er virkelig i tvivl om man er gravid eller ikke. Problemet er at min menstruation kommer aldrig på samme tid, og det kan tage op til et måned før du har den igen hvis ikke længere. Og man heletiden skal tisse, føler sig tykkere, øget sult, osv. men er i udlandet og klimaet er meget anderledes og man drikke meget, spiser mere, om det så kunne derfor. Men på samme tid er man i tvivl om man er gravid eller ik. Fordi man ikke brugte kondom

Svar:

Hej! Hvis du har uregelmæssige menstruationer, er det svært at finde ud af risikoens størrelse, fordi den afgøres mest af, hvor tæt på din ægløsning, du var, mens du havde samleje. Ægløsningen ligger altid 14 dage før menstruationens første blødningsdag. Men der er en risiko for at blive gravid, når du har haft samleje uden kondom.

Hvis du kan nå det - og du kan få det i det land, du er i - kan du skynde dig at tage nødprævention (fortrydelsespiller). Prøv at læse mere på Sexlinien om nødprævention her. Nødprævention skal tages hurtigst muligt og grænsen for, hvor sent du kan tage pillen er enten 72 timer eller 120 timer afhængigt af mærket. Nødprævention kaldes tit 'the morning after pill' eller 'emergency contraception' på engelsk.

Hvis din menstruation ikke kommer, er det en god idé at tage en graviditetstest. Du skal vente 3-4 uger efter samlejet før, du kan tage en graviditetstest. Kommer din menstruation før da, er du ikke gravid. Viser testen, du ikke er gravid og din menstruation fortsat ikke kommer, skal du sørge for at tage en graviditetstest igen. Hjemme i DK kan du gå til lægen og blive testet og lægen har tavshedspligt.

Nogle af de tegn på graviditet, du skriver om, kan også væe tegn på at menstruationen er på vej (ændret appetit, tissetrang, føler sig mere sulten og tykkere). Eller bare være fordi du holder ferie i udlandet som du selv skriver.

Hvis du ikke kan fortælle det til dine forældre, har du så andre som du tror, du kan snakke med og vil hjælpe dig? En søster eller bror, en veninde eller en venindes forældre? Her på Sexlinien vil vi meget gerne tale med dig og prøve at finde frem til der, hvor du kan på den hjælp, du har brug for. Vi ved dog ikke så meget om, hvordan man får hjælp i udlandet.

Mange forældre vil gerne hjælpe for at undgå deres barn får et barn selv. Men hvis du tror det er farligt at sige til dem, skal du lade være. Så må du finde andre til at hjælpe dig. Hos lægen i Danmark har du ret til at have en samtale om prævention, abort og graviditet uden dine forældre ved det. Men hvis du er gravid og skal have en abort, skal du bruge et samtykke fra dine forældre. Kan du fortsat ikke spørge dine forældre, kan du få samtykke fra det som hedder Abortsamrådet (hver region har sådan et). 

Jeg vil foreslå, du læser de her undersider på Sexlinien, så du ved mest muligt, der kan hjælpe dig:
Graviditetstest
Dine muligheder, hvis du er uønsket gravid
Abort, når du er under 18 år
Abort  - om hvordan du får abort og abortgrænsen

Har du flere spørgsmål, kan du skrive her igen, men du kan også chatte med en rådgiver eller ringe på alle hverdage kl. 15-19 på 70 20 22 66.

Hilsen Sexlinien, XX7.

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.