Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Nøgenbilleder til kæresten

Pige/Kvinde på _ år (120397)

Spørgsmål:

Hej Hvor dumt er det at sende billeder til sin kæreste? Tænker ikke nøgenbilleder overhoved, men bare lidt af sine bryster osv. jeg tænker meget på om jeg kommer til at fortryde det, eller om det er dumt? Hvad tænker i?

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Det er dit helt eget valg, om du vil sende et frækt billede til din kæreste,  eller ej. Du kan måske stille dig selv en række spørgsmål, inden du sender det. Stoler du på din kæreste? Ville du kunne klare at det evt. blev set af andre (ikke fordi at din kæreste nødvendigvis deler det, men fordi hvis I f.eks. sender via sociale medier, er der en lille risiko for at eventuelle hackere kan få fat i det). Du kan læse meget mere om nøgenbilleder og hvilke overvejelser man kan gøre sig inden på vores hjemmeside, ved at følge dette link her . 

Det kan være rigtig dejligt at dele frække billeder, og det kan være et skønt suplement til de hede beskeder. Måske kan din kæreste og dig tale om det inden? Er det noget I måske begge ville tænde på? Du skal i hvert fald vide, at der er ingen som helst skam i, eller noget forkert ved at dele intime billeder med ens kæreste. 

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at kontakte os igen. Enten her på brevkassen, eller gennem vores telefon og chatrådgivning. Den er åben på alle hverdage mellem kl. 15 og 19. Vores telefonnummer er: 70 20 22 66.

Bedste hilsener Sexlinien
xx132