Svar:
Hej, og tak for dine spørgsmål.
HPV kan godt smitte gennem oralsex. HPV smitter dog primært gennem kontakt mellem slimhinder på kønsorganer og endetarm (altså f.eks. penetrationssex), men også i mindre grad i munden.
Du kan altså blive smittet gennem sex med pikken, i skeden, munden og endetarmen. Eller ved kontakt til huden omkring en
slimhinde. Det kan ikke udelukkes, at du også kan blive smittet, hvis du selv eller en sexpartner først rører ved et smittet område og bagefter rører ved fx et af dine kønsorganer.
Hvis din kæreste er færdig vaccineret før seksuel debut, kan du ikke blive smittet derfra (da din kæreste dermed ikke kan være bærer af HPV). Desuden har vaccinen også allerede en beskyttende virkning efter første dosis, det vil sige at du også allerede er delvist beskyttet. Derudover får op mod 80% af befolkningen på et tidspunkt en form HPV virus, men kroppen bekæmper det selv i langt de fleste tilfælde, og så er det især "vaginal HPV" der er fokus på (da det kan føre til celleforandringer og i sjældne tilfælde livmoderhalskræft - derfor screener man for det, efter man bliver 23 år) - så det er ikke nødvendigt at rende rundt og være alt for bekymret.
Du kan læse meget mere om
HPV og smitteveje her, og du kan også læse mere om
HPV-vaccinen her.
Vi håber du fik svar på dit spørgsmål. Du er altid meget velkommen til at kontakte os igen, enten her på brevkassen eller via vores chat eller telefonrådgivning. Vores åbningstider er alle hverdage fra 15-19 på telefonnummer: 70 20 22 66
Med venlig hilsen
Sexlinien, xx139